Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool vil sælge angriber: Følger to stjerner tæt

Af Mikkel Wittorff Hollmann
01.01.2025 Kl. 09:32

Liverpool er i god gænge.

Holdet vinder den ene kamp efter den anden – både i Premier League og i Champions League.

Men blot fordi det går godt, kan man jo sagtens forsøge at forstærke sit hold yderligere.

Noget tyder på, at det er noget, man overvejer på Anfield.

For mens Liverpool overvejer at sælge Darwin Núñez, er der to stjerneangribere, som klubben følger tæt.

Det skriver TeamTalk.

For mediet kan fortælle, at man på Anfield holder et vågent øje med Newcastles angrebsstjerne Alexander Isak.

Men det er ikke kun ham, Arne Slot og folkene i Liverpool, angiveligt har interesse i.

For også Marcus Thuram, Inters stjerneangriber, er på blokken på Anfield, melder TeamTalk.

Darwin Núñez blev hentet til Anfield fra Benfica i 2022. Han har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2028, men noget tyder altså på, at han kan være på vej videre.

Læs også: Ekspert tvivler på Liverpool-mesterskab

Den næste kamp, der venter for Arne Slots mandskab, er på søndag. Her er det Manchester United, der er modstanderen, når Rúben Amorims hårdt prøvede mandskab gæster Anfield.

Få dage senere skal holdet en tur til London, hvor Tottenham venter i Carabao Cuppens semifinale.

Sidst Liverpool var i aktion endte det med en sejr på hele 5-0 over West Ham. Du kan se højdepunkterne fra den kamp øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce