Liverpool-emne skriver under på ny kontrakt
Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano har nu afsløret en nyhed, der kan få indflydelse på Liverpool og klubbens fremtidige transferplaner.
Det forventes, at det bliver et roligt transfervindue for The Reds, men der kan dog ske noget, hvis en handel er for god til ikke at blive afvist.
LÆS OGSÅ: Alexander-Arnold til Real Madrid? ‘100% sikkert’
Klubbens manager, Arne Slot, sagde følgende om situation primo december.
– Jeg har sagt mange gange i begyndelsen af sæsonen, at jeg er så, så glad for den trup, vi har.
– Dermed ikke sagt, at der er en chance på markedet.
– Klubben har altid vist, at man er klar, når det gælder, fortalte Slot.
Federico Cheisa blev sommerens eneste signing, men italieneren har blot spillet 18 minutters Premier League-fodbold og kan være på vej tilbage til Serie A i dette transfervindue.
Liverpool har foretaget flere store signings i januarvinduet i årenes løb, herunder Cody Gakpo, Luis Diaz og Virgil van Dijk.
I dette transfervindue henter klubben formentlig ikke Samuele Ricci fra Torino. I december kunne L’interista fortælle, at Liverpool ellers lurede på italieneren.
Romano kan berette, at den italienske midtbanespiller har skrevet under på en ny aftale med Torino.
LÆS OGSÅ: Wow: Lokker Alexander-Arnold med vild lønpakke
– Torinos midtbanespiller Samuele Ricci har skrevet under på en længerevarende aftale, der gælder frem til juni 2028. Aftalen er på plads, skriver Romano på X.