Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skabte problemer hos holdkammeraterne: Liverpool-spiller på vej mod nyt skifte

Af Emil Plovgaard
04.01.2025 Kl. 19:09
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Uden for banen har den nye Liverpool-cheftræner Arne Slot skullet forholde sig til flere store historier i sin ganske korte tid i klubben.

På banen har der været glimrende præstationer hos The Reds, der indtager førstepladsen i både Premier League og Champions League.

LÆS OGSÅ: Nu er der vild gevinst

Som bekendt har Trent Alexander-Arnold, Mohamed Salah og Virgil van Dijk alle kontraktudløb til sommer, og nu hvor transfervinduet er åbent, kan de frit forhandle med klubber uden for Premier League.

Og det forlyder, at den 46-årige hollænder nu har endnu en situation at skulle forholde sig til.

Stefan Bajcetic blev i sommer udlejet fra Liverpool til Red Bull Salzburg.

Skiftet blev formentlig til noget på grund af den tidligere Liverpool-assistent Pepijn Lijnders, der indtil for kort tid siden var Red Bull Salzburgs cheftræner.

Han blev nemlig fyret i december, og det har angiveligt gjort, at Bajcetic nu gerne vil væk fra klubben.

Hans tid i det østrigske har imidlertid ikke været uden problemer.

I oktober kunne det østrigske medie Krone berette, at spanieren efterlod sine holdkammerater i chok, da han hele tiden blev udvalgt til startopstillingen, selvom præstationerne ikke var særlig gode.

Han blev sågar tildelt en bøde, da han kom for sent til et træningspas.

Men inden længe kan han være på vej til at forlade RB Salzburg. Liverpool er i stedet i forhandlinger med Real Betis om at sende Bajcetic videre i systemet, kunne den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano berette tidligere lørdag.

LÆS OGSÅ: Legende kan få sit Liverpool-ønske: Aftale på plads

20-årige Bajcetic står noteret for 12 kampe i den østrigske Bundesliga, men har hverken produceret scoringer eller oplæg for klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce