Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekymrende melding om Rasmus Højlund

Af Morten Jørgensen
05.01.2025 Kl. 21:28

Rasmus Højlund spillede ikke nogen stor kamp for Manchester United mod Liverpool på Anfield. Nu kan ondt være blevet til værre for ham.

Den danske landsholdsspiller fik i første halvleg en stor chance alene mod brasilianske Alisson. Angriberens afslutning endte dog lige i maven på Liverpool-keeperen, som kom stormende ud af sit mål.

Læs også: Højlund bliver slagtet af United-legende

Mod slutningen af kampen blev Rasmus Højlund udskiftet til fordel for Joshua Zirkzee. Efterfølgende blev danskeren udpeget som den dårligste spiller hos Manchester United af lokalavisen Manchester Evening News.

Men det var ikke de eneste dårlige meldinger, der kommet frem om angriberen. For ifølge Tyrone Marshall, der er journalist for lokalavisen, havde danskeren også et andet problem.

– Rasmus Højlund humpede gennem mixed zone, skriver journalisten på det sociale medie X.

Læs også: Det er en svinestreg: Blev United snydt?

Det er en bekymrende melding om danskeren, som tidligere har døjet med flere skader i løbet af sæsonen. Om få dage venter en ny storkamp for Manchester United, hvor der vil være brug for ham.

Manchester United skal i den kommende weekend spille mod Arsenal i tredje runde af FA Cuppen. Tiden vil vise, om der er grund til yderligere bekymring for angriberen, eller om han bliver frisk.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce