Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot sammenligner Manchester United med tophold

Af Morten Jørgensen
07.01.2025 Kl. 11:50

Arne Slot og Liverpool måtte søndag nøjes med ét point i hjemmekampen mod Manchester United. The Reds var ellers storfavorit til opgøret, men i sidste ende var Merseyside-klubben ikke uheldig. 

For i kampens sidste minut fik Harry Maguire en kæmpechance for at score til 3-2. Den engelske forsvarsspiller høvlede dog bolden et stykke over mål med skinnebenet. 

Læs også: Manchester United tilbudt vild byttehandel

Efterfølgende var Arne Slot ikke sen til at sammenligne Manchester Uniteds spillestil med en af topholdene i Premier League. 

– I sidste ende var det en svær kamp. Den var ret sammenlignelig med Nottingham Forest-kampen, hvor spillestilen fra begge hold var ret ens. 

– De forsvarede lavt med mange spillere. Hvis de havde bolden, tog de ikke risici i opbygningsspillet. I stedet bliver bolden spillet langt. 

– Hvert eneste frispark, de fik, på egen banehalvdel eller vores halvdel blev sendt i feltet. Det var ret meget det samme som Forest. 

– Det er ikke altid let at spille mod den type spillestil. Se bare mod Forest, og se kampen i dag igen. Specielt hvis de har kvalitetsspillere, der kan forsvare så godt. Så er det ikke så nemt at spille gennem den lave blok, sagde Arne Slot ifølge Sky Sports.

Nottingham Forest er på tredjepladsen i Premier League med 37 point efter 19 kampe. Mandag aften venter et udebaneopgør mod Wolverhampton. 

Tidligere på sæsonen lykkedes Nottingham Forest med at vinde 1-0 mod Liverpool. Det er stadig Arne Slots eneste nederlag som cheftræner for Liverpool. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce