Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United i aktiv kontakt med PSG-stjerne

Af Emil Plovgaard
06.01.2025 Kl. 18:13
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Manchester United har brug for en ny venstre back.

Alt for ofte har både Tyrell Malacia og Luke Shaw været ukampdygtige, og det skal snart have en ende.

LÆS OGSÅ: Drama i kulissen: Flop i intern strid med Amorim

Derfor er De Røde Djævle på udkig efter en ny venstre back, og noget tyder på, at han kan være at finde i Paris Saint-Germain.

Den tyske Sky Sport-journalist Florian Plettenberg melder på sin X-profil, at Manchester United er i aktiv dialog med spillerens entourage med henblik på en handel.

– Der er kontakt mellem Manchester United og Nuno Mendes’ ledelse.

– MUFC er stærkt interesseret i en transfer med den 22-årige venstre back denne sommer.

– Men der er dog også tre andre topklubber, der jagter den portugisiske landsholdsspiller. En beslutning forventes ikke at være rundt om hjørnet. Paris Saint-Germain er stadig opsat på at forlænge hans kontrakt til længere end 2026, skriver Plettenberg på X.

Ifølge Transfermarkt er Mendes’ nuværende markedsværdi på 410 millioner kroner.

Der er indtil videre ikke forlydender om, hvor meget United i givet fald ville skulle af med.

Tidligere har det dog lydt, at førstevalget for United skulle være at hente Alphonso Davies på en fri transfer i Bayern München. Her møder de dog hård konkurrence fra Real Madrid, mens den catalanske sportsavis SPORT har afsløret, at canadieren også stadig kan ende med at forlænge med Bayern.

Ifølge Bilds Christian Falk har United bedt Davies’ bagland om et møde i denne måned.

LÆS OGSÅ: BREAKING: United klar til at lukke stor aftale

Hvis United misser Davies, skulle Mendes samt AC Milans Theo Hernández være de foretrukne muligheder. Også Milos Kerkez har været nævnt flere gange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce