Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre millioner om ugen: Liverpool jagter tidl. City-stjerne

Af Emil Plovgaard
06.01.2025 Kl. 18:58
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Liverpool havde et ganske spartansk transfervindue i sommer, hvor Federico Chiesa blev eneste reelle tilgang.

Om der kommer flere tilgange i dette transfervindue er endnu uvist.

LÆS OGSÅ: Liverpool-ledelse i tårer over Salah-udvikling

Men nu forlyder det, at The Reds arbejder på sagen.

Således lurer klubben på Bayern München-stjernen Leroy Sané, skriver mediet Football Insider.

The Reds lurer på tyskeren og hans kontraktsituation på Allianz Arena. 28-årige Sané er gået ind i de sidste seks måneder af sin kontrakt hos Bayern München, hvor han angiveligt indbringer små tre millioner kroner om ugen.

Han kan fra denne måned frit forhandle med klubber uden for hjemlandet.

The Reds ønsker at hente ham tilbage til England i denne måned, efter at kontraktforhandlingerne med Vincent Kompanys mandskab endnu ikke har båret frugt.

Manchester City, Manchester United og Chelsea er angiveligt også ude efter hans signatur.

Den fine formkurve, som Liverpool har haft denne sæson, kan dog vise sig at blive afgørende. Klubben topper både Premier League og Champions League midtvejs i sæsonen, og Arne Slots mandskab er godt placeret i forhold til en historisk quadruple.

I Carabao Cuppen venter to semifinaleopgør mod Tottenham Hotspur, og i FA Cuppens tredje runde er man blevet trukket ud mod upåagtede Accrington Stanley.

Sané er blot startet inde i syv ud af 17 Bundesliga- og Champions League-kampe i denne sæson.

Det blev til sammenlagt 82 mål og oplæg i 135 kampe under Pep Guardiolas ledelse hos City for Sanés vedkommende.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Real Madrid afviser Liverpool-stjerne

Han har dermed bevist sig i Premier League, og det kan blive en stor faktor i forhold til en potentiel handel.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce