Efter skade: 23-årig indstiller karrieren
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Den bare 23-årige Jamie Bowden har indstillet sin aktive fodboldkarriere.
Bowden blev en del af akademiet hos Tottenham som seksårig, og han nåede hele vejen op til klubbens U21-mandskab, inden han i 2021/22-sæsonen blev lejet ud til Oldham Athletic fra League Two.
LÆS OGSÅ: Katastrofen lurer: Nu melder Van Dijk ud
Det blev til 25 optrædener for The Latics med et mål til følge.
Men midtbanespillerens lovende karriere blev bremset af en alvorlig ankelskade, som han pådrog sig i august 2022.
Det er en skade, han ikke har kunnet vinde kampen over, og derfor har han ladet sig pensionere fra fodboldverdenen to og et halvt år senere.
– Desværre kommer min spillerkarriere nu til en ende. Den 13. august 2022 pådrog jeg mig en ankelskade, der skulle vise sig at ødelægge resten af min aktive spillerkarriere, som jeg ellers havde foran mig.
– Først vil jeg gerne takke for, at jeg har været i stand til at kunne kalde mig for professionel fodboldspiller, og at jeg scorede et mål som professionel spiller, mens jeg var udlejet til Oldham.
– Jeg begyndte at sparke til bolde i en tidlig alder, og jeg har elsket hvert et øjeblik. Det er bare uheldigt, at jeg aldrig var i stand til at indfri mit potentiale på banen.
– Siden da har jeg lært en masse nye ting. Jeg har lært, at mentalt helbred er en ægte ting, og hvor kraftfuldt det kan være. Min kærlighed til spillet er dyb, fodbold er i mit DNA, og mit ønske om at hjælpe andre er til stede. Gud er med os gennem alt.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo presser på: Dyr United-stjerne tæt på exit
– Jeg ønsker at takke de folk, der har været ved min side i denne svære periode, og til de folk, der hjalp mig under min spillerkarriere. Jeg ser frem til, hvor det smukke fodboldspil nu tager mig hen, skriver Bowden på et Instagram-opslag ifølge Football London.