Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot afviser store spekulationer

Af Christian Frese
07.01.2025 Kl. 17:46

Trent Alexander-Arnold skuffede Arne Slot og Liverpool med en skidt kamp mod Manchester United.

Men backens svage præstation i 2-2-opgøret, hvor han så passivt til, da Bruno Fernandes lagde op til 1-0-målet, og senere lod en tværbold passere til 2-2-målet, skyldtes ikke mangel på fokus som konsekvens af transferrygtet om Real Madrid.

Det fortæller Slot ifølge The Athletic.

– Jeg tror ikke på sådanne ting. Jeg tror, at ni ud af 10 mennesker vil sige, at det påvirkede ham, men jeg er den ene ud af 10, der siger, at det ikke påvirkede ham, siger Slot og fortsætter:

– Hvad der påvirkede ham er, at han skulle spille mod Bruno Fernandes og Diogo Dalot – to startere for det portugisiske landshold, som er store spillere.

– Vi har en fantastisk spiller her i Diogo Jota, og for det meste spiller han ikke for Portugal, så det siger noget om, hvilken kvalitet United har.

Slot indrømmer at Alexander-Arnold ikke havde sin bedste kamp, men i store træk forsvarer manageren sin spiller.

– Det var klart, at Trent havde nogle svære momenter, som vi også havde som hold, men det er ikke første gang for Trent. Jeg synes, at han har været rigtig god i de fleste kampe, som han har spillet for denne klub, men jeg kan ikke tro, hvis folk fortæller mig, at han aldrig har haft en dårlig kamp for denne klub før.

– Det er nok sket før og for det meste mod kvalitetsspillere, som dem United har, særligt på den position han skulle stå overfor.

Læs her seneste nyt i transfersagen om Alexander-Arnold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce