'Latterligt' bud afvist: Chelsea skal øge buddet på PL-stjerne
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Chelsea har angiveligt afgivet et bud på Crystal Palace-stjernen Marc Guehi.
Guehi er et transfermål for The Blues i indeværende transfervindue efter langvarige skader til både Wesley Fofana og Benoit Badiashile.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Gammel stjerne på vej hjem til Arsenal
Klubbens manager, Enzo Maresca, har tidligere erkendt, at klubben nok er nødt til at få friske forsyninger ombord i denne måned.
Guehi fortsætter med at imponere i Premier League og på det engelske landshold, og det har tiltrukket sig interesse fra blandt andre Chelsea.
Guehi lader til at være det foretrukne transfermål, efter at netop Chelsea solgte ham til Palace i 2021 for omtrent 162 millioner kroner.
Den engelske tabloidavis The Sun hævder, at Chelsea har afgivet et bud på Guehi, der dog vil blive afvist.
– Deres tilbud var langt væk fra at være en rimelig pris. Det var i virkeligheden rigtig latterligt, og de er nødt til at byde mere, hvis de skal have bare et håb om, at en aftale kan falde på plads, fortæller en kilde til avisen.
Palace afviste i sommeren 2024 bud på 670 millioner kroner fra Newcastle. Historien melder ikke om, hvad Chelsea har budt.
Guehis markedsværdi steg for alvor ved EM-slutrunden, hvor han var en af de bedst præsterende på det engelske landshold, der nåede hele vejen til finalen.
LÆS OGSÅ: Ny melding om Alexander-Arnold
Han har dog blot 18 måneder tilbage af sin nuværende aftale, og den 24-åriges markedsværdi synes at skrumpe, efterhånden som udløbet nærmer sig.