Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem Tottenham-stjerner på vej mod exit

Af Emil Plovgaard
07.01.2025 Kl. 22:22
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Tidligere tirsdag kom det frem, at Tottenham havde forlænget med Heung-min Son.

Klubbens anfører har fået aktiveret en option i sin kontrakt, der gør, at han som minimum vil befinde sig i det nordlige London frem til sommeren 2026.

LÆS OGSÅ: Stalkes af Leicester: Dansker tæt på Premier League-skifte

Den sydkoreanske offensivspiller er fortsat en stor del af Ange Postecoglous trup, og han har slået sit navn fast som klublegende efter sine 431 kampe for klubben siden skiftet hertil i 2015.

Det er dog ikke kun Sons kontrakt, som Tottenham skal tage stilling til i løbet af de kommende måneder.

Ben Davies, Sergio Reguilón, Timo Werner, Fraser Forster og Alfie Whiteman nærmer sig alle kontraktudløb, skriver lokalmediet London World.

26-årige Whiteman har endnu ikke optrådt for klubben i denne sæson, men han har været på bænken til flere opgør i Europa League.

Whiteman har blot spillet en enkelt kamp for Spurs, og den kom i forbindelse med en kamp i Europa League mod bulgarske Ludogorets i 2020, hvor klubben vandt med 4-0.

I februar 2023 forlængede målmanden sin kontrakt med klubben, således den gælder til 2025.

En anden målmand, Fraser Forster, nærmer sig også kontraktudløb, efter han skrev under på en forlængelse i december 2023. Hans kontrakt udløber dog først næste år. Han har pludseligt indfundet sig i rampelyset som følge af skaden til det normale førstevalg Guglielmo Vicario.

I maj blev Tottenham enig med RB Leipzig om at forlænge Timo Werners ophold med endnu en sæson. Tottenham kan angiveligt købe tyskeren fri for 76 millioner kroner. En købsoption var også i Werners seneste lejeophold, men den blev ikke indløst.

Sergio Reguilon er mere eller mindre glemt hos Tottenham, som han ikke spillede en kamp for før medio december. Siden er det blevet til meget spilletid.

Reguilón tilbragte sidste sæson på udlån hos Manchester United og Brentford.

Spilleren skrev under på en femårig aftale i 2020, men ifølge The Sunday Mirror kan aftalen blive ophævet før tid.

Ben Davies har spillet i alt 341 kampe for Spurs, men han har haft problemer med at komme på holdet i denne sæson. Han er fortsat en vigtig trupspiller, og han har været involveret regelmæssigt i Europa League-regi.

LÆS OGSÅ: Første signing på plads: Tottenham jagter nummer to

Den 31-årige Davies skrev under på en forlængelse med klubben i 2022, og den udløber altså til sommer. Klubben kan dog gøre brug af en option, som automatisk forlænger med 12 måneder, og det ventes den at gøre.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce