Beslutningen er truffet: Flop kan forlade Chelsea
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Chelsea har haft en glimrende sæson.
Efter 20 spillerunder er holdet således placeret som nummer fire i Premier League.
De seneste kampe har dog været knap så gode for Enzo Marescas mandskab, der har hentet bare to point i de sidste fire Premier League-optrædender.
Derfor kunne man måske forestille sig, at Chelsea ville handle i vinterens transfervindue. Men i stedet går meldingerne nu på, at klubben er klar til at lade en spiller gå.
En spiller, som kom til klubben så sent som i sommer.
Nemlig Kiernan Dewsbury-Hall.
Den 26-årige midtbanespiller blev hentet i Leicester i sommer og udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2029.
Men det er ikke gået som håbet, og nu har Chelsea altså accepteret, at Dewsbury-Hall kan skifte i vinterens transfervindue, hvis det rette bud kommer.
Det skriver Fabrizio Romano på det sociale medie X.
Ifølge transferjournalisten skulle Chelsea allerede i december have informeret Kiernan Dewsbury-Hall om, at klubben er klar til at lade ham gå.
Læs også: Darwin Núñez i overraskende skifte?
Chelseas næste opgave venter i weekenden. Her er det FA Cup, der står på plakaten, når Morecambe fra League Two lægger vejen forbi Stamford Bridge.
The Blues’ næste modstander i Premier League er formstærke Bournemouth.