Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

750 millioner: Barcelona-stjerne siger ja til chok-transfer

Af Emil Plovgaard
08.01.2025 Kl. 15:06
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Ronald Araujo kan være på vej væk fra FC Barcelona.

Også sidste år var der rift efter Araujo, hvor klubber som FC Bayern München, Manchester United og Chelsea blev meldt ude efter den 25-årige uruguayaner.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank kandidat til kæmpe job

Dengang lød det, at Araujo skulle koste 750 millioner kroner.

Araujo er netop vendt tilbage fra en længere skade, men klubbens økonomiske problemer og præstationerne fra Iñigo Martinez og Pau Cubarsí i indeværende sæson gør ham til et oplagt salgsemne.

Han kan være med til at frigøre plads til andre lønninger, og den mulighed har Juventus tænkt sig at udnytte.

Således skriver den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport, at Araujo allerede har givet grønt lys til et skifte til Torino. Der vil i første omgang være tale om en lejeaftale.

Klubbens anfører, Danilo, er mere eller mindre blevet sparket ud af klubben, mens både Gleison Bremer og Juan Cabal meldes ude med skader for den resterende del af sæsonen.

Derfor ønsker Il Bianconeri at hente som minimum to nye midtstoppere i januars transfervindue, og en signing af Araujo skulle angiveligt være til at gøre med.

Juventus bliver også sat i forbindelse med Feyenoords David Hancko, men her vil der være tale om et permanent skifte.

Der er ligeledes interesse for Antonio Silva fra Benfica, men han siges at have en frikøbsklausul på 750 millioner kroner.

Kevin Danso fra RC Lens, der var tæt på at skifte til AS Roma i sommer, er ligeledes en mulighed for Den Gamle Dame fra Torino.

LÆS OGSÅ: Dansker forlader Liverpool

FC Barcelona befinder sig på tredjepladsen i La Liga efter et mindre formdyk på det seneste. Der er fem point op til Real Madrid på førstepladsen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce