Nu har de budt på Marcus Rashford
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Marcus Rashford er tilgængelig til en transfer i denne måned, men det ventes ikke, at det bliver et permanent salg.
Det skyldes den høje gage, som den 27-årige offensivspiller i øjeblikket er udstyret med via sin kontrakt hos Manchester United.
LÆS OGSÅ: Aftale på plads: Zirkzee nærmer sig United-exit
Rashford menes at tjene i omegnen af 2,7 millioner kroner om ugen, og det kan være en stor forhindring for mange klubber.
Tirsdag aften kunne The Athletic fortælle, at Marcus Rashfords bror, der samtidig plejer hans interesser i sin egenskab af agent, var fløjet en tur til Milano for at forhandle med AC Milan.
Og nu kan den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio så følge trop med meldingen om, at AC Milan har afgivet et bud. Der er tale om en lejeaftale, hvor aftalen dog kan gøres permanent til sommer.
Det er en model, som Manchester United er villig til at lytte til, hvis det sker til en rimelig pris.
Der er dog også andre bejlere inde i billedet, heriblandt den tyske storklub Borussia Dortmund, der dog ønsker at hente Marcus Rashford på en ren lejeaftale uden nogen købsoption.
Det kan dog sagtens være, at Marcus Rashford ikke er den eneste offensivspiller, der forlader Manchester United i løbet af januars transfervindue.
LÆS OGSÅ: Frustreret Garnacho vil væk, skriver medie
Den græske storklub Olympiakos lurer nemlig på at hente Antony, mens Real Betis også vil forsøge at lokke brasilianeren efter salget af Assane Diao til italienske Como.
Det forlyder desuden, at Marcus Rashford også er på blokken hos Premier League-klub.