555 millioner: Liverpool lurer på stjerne - skal afløse Darwin Núñez
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Liverpool har fået en flyvende start på denne sæson under Arne Slots ledelse.
På det seneste har The Reds dog haft problemer mod Fulham, Newcastle og Manchester United.
LÆS OGSÅ: Efter stort bud: Real-stjerne afslører Liverpool-drøm
Som tingene står lige nu, fører Liverpool Premier League med seks points forspring ned til nærmeste forfølger. Derudover har klubben fra Beatlesbyen en kamp i hånden.
På trods af en lovende begyndelse på sæsonen, er der snak om flere førsteholdsspilleres fremtid.
Trent Alexander-Arnold, Virgil van Dijk og Mohamed Salah kan alle forlade Anfield kvit og frit, idet de tre nævnte spillere er gået ind i det sidste halve år af deres kontrakter.
Samtidig sættes Darwin Núñez i forbindelse med et skifte væk fra klubben, hvor den italienske storklub AC Milan meldes interesseret i uruguayaneren.
Og Liverpool har angiveligt udset sig den perfekte afløser for Núñez.
Ifølge fanmediet Anfield Watch beundrer Liverpool Napoli-stjernen Victor Osimhen, der i øjeblikket er udlejet til tyrkiske Galatasaray.
– Liverpool beundrer virkelig Victor Osimhen, og (Michael) Edwards og (Richard) Hughes anser ham som den ideelle erstatning for Núñez.
– Liverpools interesse i Osimhen går mange år tilbage, og Edwards har været en sand beundrer af nigerianeren, siden han første gang trådte frem i rampelyset i europæisk fodbold i Belgien og siden Lille, skriver mediet.
Ifølge Transfermarkt vurderes Osimhen til at have en markedsværdi på 75 millioner euro, svarende til omkring 555 millioner kroner.
I denne sæson har han scoret 13 mål i 16 optrædener på tværs af samtlige turneringer for Galatasaray.
Til sammenligning har Núñez blot formået at score fire mål i 24 kampe for Liverpool i denne sæson. Det er et godt stykke væk fra de tal, som Mohamed Salah, Cody Gakpo og Luis Diaz har præsteret.
Tidligere på sæsonen tog Liverpools cheftræner, Arne Slot, dog Núñez i forsvar.
– For mig har han en stor indflydelse. Han har ikke scoret det antal mål, han gerne ville have scoret … men han har en indflydelse på spillet i form af sin arbejdsmoral. Han er en del af et hold, der scorer mange mål og vinder mange kampe.
LÆS OGSÅ: Dansker forlader Liverpool
– Selvfølgelig vil man gerne score mål som nier, og det er bestemt også, hvad han ønsker. Men jeg bedømmer ikke kun Mohamed Salah på hans mål og Darwin på hans – jeg bedømmer dem også ud fra arbejdsmoral og hvad de bringer til holdet, lød det fra Slot.