Utilfreds Liverpool-stjerne afviser kontrakt
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
2025 er begyndt med uvished hos Liverpool.
Tre væsentlige medlemmer af truppen i form af Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold er alle gået ind i det sidste halve år af deres kontrakter.
LÆS OGSÅ: Efter heftige rygter: Salah i gang med at lære nyt sprog
Der er dog også en anden Liverpool-stjerne, der nærmer sig udløb.
Colombianske Luis Diaz har godt nok yderligere to år tilbage af sin kontrakt, men allerede nu ønsker ledelsen at forlænge, så man ikke havner i en situation som med de tre førnævnte stjerner.
Processen er dog indtil videre ikke gået som håbet, i og med, at den 27-årige Diaz for nylig har afvist et kontrakttilbud fra Liverpool, skriver den store spanske sportsavis Mundo Deportivo.
Det forlyder, at Diaz ikke mener, at de tilbudte betingelser er proportionale med hans indsats for holdet i denne sæson og endda siden han kom til klubben for tre år siden.
Liverpools nummer 7 skulle desuden være interesseret i et skifte til FC Barcelona.
Ifølge Capology tjener Diaz mindre end back-reserven Kostas Tsimikas, og derfor er der ikke nogen tvivl om, at han inden længe skal tilbydes langt mere favorable vilkår.
Ugelønnen lyder på 492.000 kroner for Diaz, der rangerer som en af de dårligst betalte spillere i hele truppen.
Diaz har allerede scoret 12 mål i denne sæson og overgås kun af Salah på klubbens topscorerliste.
Hvis Liverpool ikke passer på, risikerer klubben at havne i samme position som med Alexander-Arnold, Salah og Van Dijk, og det ønsker den nok ikke.
LÆS OGSÅ: 555 millioner: Liverpool lurer på stjerne – skal afløse Darwin Núñez
Men mon ikke, at ledelsen på Anfield vil sikre sig aftaler med de tre stjerner, inden de vil komme med et bedre tilbud til Diaz.