Ny melding: Liverpool overvejer Bayern-stjerne
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Liverpool har haft en glimrende sæson indtil videre.
Men det kan altid blive bedre.
LÆS OGSÅ: Utilfreds Liverpool-stjerne afviser kontrakt
Uden for banen er der nok at se til for The Reds, hvor Mohamed Salah, Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk alle har kontraktudløb til sommer.
En anden spiller, der har kontraktudløb – dog ikke i Liverpool – er Bayern Münchens Joshua Kimmich.
Og han er angiveligt på blokken hos netop Liverpool, skal man tro meldingen fra sportsredaktør for Sport Bild, Christian Falk.
– Liverpool FC overvejer en signing af Joshua Kimmich.
– Kimmich kan hentes på en fri transfer til sommer. Bayern er i forhandlinger med Kimmich angående en ny kontrakt, skriver Falk på det sociale medie X.
Foruden Kimmich, forhandler Bayern München angiveligt med Jamal Musiala og Alphonso Davies, som den tyske storklub gerne ser blive på Allianz Arena.
Alle spillere har kontraktudløb til sommer og kan teknisk set allerede nu forhandle et skifte på plads med en anden klub uden for Tyskland.
Den tyske fodboldlegende Lothar Matthäus er af den overbevisning, at 29-årige Kimmich i større grad vil have tilbøjelighed til at skrive under på en ny kontrakt med klubben, såfremt han bliver tildelt anførerbindet. I forvejen er Kimmich anfører på det tyske landshold.
– Hvorfor ikke skabe et øget incitament til Joshua Kimmich i forhold til at forlænge hans kontrakt udover det økonomiske og sportslige aspekt?
– At være anfører for begge (Bayern München og Tyskland, red.) på samme tid ville være noget historisk, der kan tiltrække ham og ville være en stor ære.
– Folkene, der står i spidsen for FC Bayern og Vincent Kompany, bør tænke over, om Kimmich skal forfremmes til anfører på et tidligt stadie – på trods af Manuel Neuer og Thomas Müller.
LÆS OGSÅ: Efter heftige rygter: Salah i gang med at lære nyt sprog
– Og det siger jeg med al respekt for Neuer og Müller, lyder det onsdag fra den tidligere Bayern München-stjerne.