Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham slår Liverpool i historisk kamp

Af Morten Jørgensen
08.01.2025 Kl. 23:05

Onsdag aften skete der noget historisk i engelsk fodbold.

Tottenham og Liverpool tørnede sammen i Carabao Cuppen på Tottenham Hotspur Stadium, og her udspillede der sig noget, som aldrig er set før i engelsk fodbold.

Læs også: Tottenham deler nyt efter skrækbilleder

Et kvarter før tid i opgøret fik Dominic Solanke scoret efter en friløber over for Alisson. Men målet skulle gennemses i VAR-rummet.

For var den engelske angriber offside i situationen? Det var en tæt afgørelse.

Efter et par minutter med at sætte streger, blev der skrevet historie. For kampens dommer var iført mikrofon og fortalte om kendelsen over højtaleranlægget på stadion.

Dermed kunne alle tilskuerne høre, hvorfor målet endte med at blive annulleret. Det samme kunne man som tv-seer. I videoen øverst i artiklen kan du se episoden.

Tottenham kunne dog glæde sig over, at det lykkedes at score igen ti minutter senere. Svenske Lucas Bergvall bankede bolden ind efter fornemt forarbejde af Dominic Solanke.

Kort forinden kunne svenskeren have fået sit andet gule kort for et frispark, men han undgik et nyt kort. Det fik Liverpool-bænken til at rase og brokke sig til et gult kort.

Det hele endte 1-0 på Tottenham Hotspur Stadium, hvor kampen ikke vil huskes for historisk fodboldspil. Til gengæld vil den huskes for at være første gang, hvor en dommer forklarer en kendelse over højtaleranlægget.

FØLG TRANSFERVINDUET LIVE HER

Der spilles returkamp om en måneds tid. I finalen i Carabao Cuppen venter enten Newcastle eller Arsenal Tirsdag aften vandt Newcastle 2-0 på Emirates Stadium.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce