Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk storklub øjner Mads Hermansen

Af Morten Jørgensen
09.01.2025 Kl. 13:34
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Manchester United har kig på den danske landsholdsmålmand Mads Hermansen.

Sådan lyder meldingen fra den engelske avis The Telegraph torsdag formiddag.

Leicester-profilen er blevet set an af Manchester Uniteds målmandsscout Tony Coton så sent som i den seneste Premier League-kamp. Her indkasserede danskeren to mål i 2-2-kampen mod Brighton.

FØLG TRANSFERVINDUET LIVE HER

The Telegraph skriver endvidere, at Leicester er i stor fare for at få en pointstraf som følge af dårlig økonomi. En mulighed for at undgå en sådan straf er ved at sælge af ud klubbens profiler. 

Her nævnes Mads Hermansen som den spiller, der er størst sandsynlighed for at blive solgt. Samtidig fremhæves han som en spiller, der har imponeret i Premier League denne sæson. 

Andre klubber har også fået øjnene op for den danske landsholdsspiller. I sommer var Chelsea således også ude efter ham. 

Leicester forlangte dog en for høj pris, og derfor valgte Chelsea i stedet at købe landsmanden Filip Jørgensen. 

Mads Hermansen har også sat sig et stort mål på landsholdet. Her vil han vippe Kasper Schmeichel af pinden og blive førstevalg for Brian Riemers mandskab.

Indtil videre skal han dog forsøge at sikre Leicester en ny sæson i Premier League efter oprykningen sidste år.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce