BREAKING: Philip Billing millimeter fra topklub
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Det er angiveligt ikke kun Patrick Dorgu, der er tæt på at lande et stort skifte. Det samme er tilfældet for Philip Billing, der ejes permanent af Premier League-klubben Bournemouth.
Han skal en tur til Napoli, lyder det nu fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Patrick Dorgu lander stort skifte
Der vil være tale om en lejeaftale ifølge italienske Sky Sport. Der er en købsoption inkluderet, men denne skal ikke indløses.
De afsluttende detaljer er ved at falde på plads, hedder det sig.
Sky Sport skriver, at Il Partenopei har opgivet håbet om at hente Cesare Casadei fra Chelsea, da den engelske hovedstadsklub ikke har sænket sine krav.
Desuden er der også interesse fra West Ham for danske Philip Billing, der dog er klar til at skifte til Napoli sæsonen ud.
Billing ankommer til et Napoli-mandskab, der befinder sig i toppen af Serie A. Der er tre point ned til Atalanta, der dog mangler at spille en kamp.
LÆS OGSÅ: ‘Manchester United hentede Rasmus Højlund i stedet for mig – nu kan jeg skifte til klubben’
Napoli vandt det italienske mesterskab i 2022/23-sæsonen, og her var georgiske Khvicha Kvaratskhelia en af holdets helt store stjerner. Han kan dog være tæt på at forlade klubben.