Stor chance kan vente for Rasmus Højlund
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Rasmus Højlund og Manchester United skal i aktion søndag.
Her er det Arsenal, der er modstanderen i FA Cuppen.
Sidst De Røde Djævle var i kamp endte det 2-2. Her lagde Rúben Amorims mandskab vejen forbi Anfield, og til den kamp var det Rasmus Højlund, der var foretrukket helt fremme i Uniteds startopstilling.
Men danskeren fik massiv kritik efter kampen. Blandt andet mente et medie, at han stod for den svageste præstation af alle Manchester Uniteds spillere.
Det får dog ikke Rúben Amorim til at se bort fra Højlund til søndagens kamp.
For ifølge mediet kan Rasmus Højlund se frem til genvalg helt i front. Lige bag ham skal Bruno Fernandes, Manchester Uniteds anfører, og Amad Diallo spille.
Dog bliver der, ifølge The Standards melding, ikke plads til Christian Eriksen i Rúben Amorims startopstilling. Den centrale midtbane kommer i stedet til at bestå af Kobbie Mainoo og Manuel Ugarte.
Rasmus Højlunds kontrakt med Manchester United løber frem til sommeren 2028, mens Christian Eriksen har kontraktudløb på Old Trafford allerede til sommer.
Læs også: BREAKING: Han skal til lægetjek i Manchester United på lørdag
Efter mødet med Arsenal er det Southampton, der er Manchester Uniteds næste modstander. De to hold mødes torsdag i Premier League.