Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mads Roerslev på vej mod skifte?

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.01.2025 Kl. 05:37
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Da Danmark i november mødte Serbien, fik Mads Roerslev debut for det danske A-landshold.

Udtagelsen kom efter en god periode for Brentford, som Roerslev har repræsenteret siden 2019.

Her er det blevet til pænt med spilletid for den danske back, der aktuelt har fået fuld tid i de sidste tre kampe, Brentford har spillet i den bedste engelske række.

Men nu kan han være på vej mod et skifte, skriver Gianluca Di Marzio.

For Udinese, der i forvejen har danske Thomas “TK” Kristensen i truppen, er interesseret i Mads Roerslev, melder transferjournalisten.

Det skulle efter sigende være en lejeaftale, man ønsker sig i Italien, men historien melder intet om, hvorvidt Thomas Frank er klar til at lade Roerslev gå.

Mads Roerslevs kontrakt med Brentford løber frem til sommeren 2026. Han har tidligere repræsenteret FC København, Halmstads BK og Vendsyssel FF.

Læs også: Trist nyt for Liverpool: Kvaratskhelia drømmer om denne klub

Brentfords næste opgave venter lørdag. Her er det Plymouth, der er modstanderen i FA Cuppen. I Premier League er det Pep Guardiolas Manchester City, der er det næste hold, Thomas Franks mandskab skal krydse klinger med.

Sidst Brentford var i aktion vandt holdet med hele 5-0 over Southampton. Du finder alle højdepunkterne fra den kamp øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce