Jan Mølby skal kommentere stort brag
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Jesper Simo og Peter Kjær får fornøjelsen af at kommentere Liverpool mod Accrington Stanley i FA Cuppens tredje runde lørdag eftermiddag.
Det er FA Cup-weekend, og der er også store kampe på programmet.
LÆS OGSÅ: Stort chok: Premier League-stjerne anholdt på træningsbanen
Et af disse store brag har den tidligere Liverpool-spiller Jan Mølby som medkommentator.
Der er tale om opgøret mellem Arsenal og Manchester United, der søndag eftermiddag vises på helt særlig Viaplay-kanal, fremgår det på Viaplays hjemmeside.
Jan Mølby skal kommentere kampen i selskab med Niels Christian Frederiksen i sendingen direkte fra Emirates Stadium.
Mølby udtalte sig rosende om Manchester Uniteds nye cheftræner, Rúben Amorim, efter klubbens 2-2-kamp mod Liverpool i sidste weekend.
– Han er en klog manager – jeg kan godt lide ham.
– Han har, hvad der skal til, for at skabe et godt fodboldhold. Der vil være noget kortsigtet smerte, men jeg kan lide ham, og jeg har følelsen af, at han er på rette spor.
– Åbenlyst er resultaterne ikke, som Manchester Uniteds fans vil have dem lige nu, men jeg mener, de har en rigtig god mand i spidsen, lød det fra Jan Mølby.
Den tidligere Liverpool-mand har dog også været ude med hård kritik af selve klubben tidligere i sæsonen.
– Manchester United er en Instagram-fodboldklub, lød det blandt andet fra den tidligere Liverpool-spiller.
LÆS OGSÅ: Ny melding: Liverpool har kontaktet Premier League-stjerne
– Manchester United får et sukker-rush. Det er ligesom at være ude at cykle og man får lidt sukker. Sådan gør Manchester United også, sagde Mølby i midten af december.