Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pinlig nedtur for Thomas Frank

Af Emil Plovgaard
11.01.2025 Kl. 17:55
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Bundproppen i The Championship Plymouth Argyle lagde lørdag eftermiddag vejen forbi Gtech Community Stadium, hvor Brentford og Thomas Frank ventede.

Men selvom man skulle mene, at der var stor niveauforskel mellem de to mandskaber, var det ikke til at spotte på grønsværen.

LÆS OGSÅ: United optrapper jagten: Snart forhandlinger med PSG

Og heller ikke på måltavlen ved kampens afslutning.

Mens der stod 0-0 langt det meste af kampen, lykkedes det imidlertid gæsternes Morgan Whittaker at bringe Championship-mandskabet foran.

Det blev imidlertid også kampens eneste scoring, og derfor er Thomas Frank og Brentford noget skuffende nu ude af FA Cuppen efter tredje runde. Du kan se Whittakers scoring i videoen øverst i artiklen.

Tidligere på dagen udtalte Thomas Frank sig om Mikkel Damsgaard i et interview med Viaplay. Den danske offensivspiller kunne dog ikke gøre det onde ved The Pilgrims.

– Det er en blanding af en hård start. Ikke en hård start, men et langt forløb, hvor han var ude. Så det tog ham et år at komme op i gear, og da han kom op i gear, fik han en ny skade på fire måneder.

– Derudover er han blevet bygget stærkere i forhold til, hvad han var før, og han kan nu tåle den træningsload og intensitet, der skal spilles med hos os og for mig, og den intensitet, som man skal spille med i Premier League.

Den danske cheftræner blev også spurgt ind til, hvordan man sikrer, at Mikkel Damsgaard bliver ved med at levere, selvom der nu er et øget fokus på ham – blandt andet fra andre klubber.

– Det er et godt spørgsmål. Lige nu spiller han med en kæmpe selvtillid og møder gode hold og gør fortsat forskellen mod gode hold. Man skal finde rum eller plads og gøre sine aktioner, og det lykkedes han også med i øjeblikket.

Thomas Frank blev også spurgt ind til, at Arsenal angiveligt skulle vise interesse for Mikkel Damsgaard.

– Jeg synes, Mikkel Damsgaard har noget over sig, som gør, at han kan spille på det allerhøjeste niveau. Jeg vil sige, at han skal lige præstere mere kontinuerligt henover hele sæsonen, før det skulle blive relevant, men det niveau, som han præsterer på lige nu, er rigtig godt, og jeg er simpelthen så glad på hans vegne, lød det fra Thomas Frank.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce