Til lægetjek i næste uge: Manchester City tæt på ny signing
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester City er snart klart til at præsentere deres første indkøb i år.
Således meddeler Fabrice Hawkins på X, at The Cityzens skal eksekvere et lægetjek allerede i næste uge.
Det har længe været en mediekendt handel, at Manchester City handler ind i den bedste franske liga, Ligue 1. Her har den 20-årige usbeker Abdukodir Khusanov imponeret alt og alle i RC Lens. Det har skabt stor interesse hos Pep Guardiola, der leder efter fremtidens mand i midterforsvaret.
LÆS OGSÅ: Manchester City tæt på endnu en signing
Nu skulle de forsvarende mestre være ekstremt tæt på, at kunne præsentere Lens-profilen Abdukodir Khusanov ifølge Fabrice Hawkins.
Der blev i går afgivet et bud på i alt 373 millioner kroner til franske RC Lens, hvor også en række bonusser indgik. Det ser ud til at være blevet godkendt af den franske klub, der nu sender deres forsvarstalent en tur til England for at gennemgå det obligatoriske lægetjek i næste uge.
LÆS OGSÅ: Pinlig nedtur for Thomas Frank
Khusanov selv har tidligere bedyret et ønske om, at han gerne vil prøve kræfter af i verdens bedste liga, Premier League. Det ser ud til at blive en realitet allerede fra i næste uge, forlyder det.
Det forlyder endvidere, at forsvarstalentet vil få en lang kontrakt hos Manchester City, der har kæmpet med mange europæiske topklubber om Khusanovs underskrift.
Flere spillere på vej
City pønser dog på flere handler. Frankfurt-stjernen Omar Marmoush skulle angiveligt være tæt på at lande en kontrakt med klubben allerede i næste uge. Ifølge Fabrizio Romano er klubberne enige om overgangssummen, mens de ligeledes er meget langt i forhandlingsprocessen.
Pep Guardiola ser Omar Marmoush som den åbenlyse erstatning for Julian Álvarez, som forlod klubben til fordel for Atlético Madrid i sommer. Han ser nu ud til at blive erstattet af den talentfulde egypter.