Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe handel ødelagde Manchester United

Af Morten Jørgensen
12.01.2025 Kl. 15:29
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

For syv år siden blev der lavet en handel i engelsk fodbold, der har haft vidt forskellig betydning for to storklubber i Premier League – for Manchester United fik det store konsekvenser. 

Det er The Telegraph, der nu bringer historien om en af de mest bemærkelsesværdige handler, som har præget Arsenal og Manchester United sidenhen.

Den 22. januar 2018 blev Alexis Sánchez præsenteret med pomp og pragt hos Manchester United. På det tidspunkt var han regnet som en af verdens bedste fodboldspillere. 

Læs også: United vil fordoble stjernespillers løn

Han var kommet til klubben i en meget opsigtsvækkende byttehandel. Armenske Henrikh Mkhitaryan var nemlig samtidig skiftet til Arsenal.

Alexis Sánchez var udpeget til at være den helt store stjernespiller hos De Røde Djævle, men sådan skulle det slet ikke gå. Allerede fra første dag i den nye klub gik det nemlig galt. 

– Jeg husker den første træning, jeg havde. Der indså jeg en masse ting. Efter træningen kom jeg hjem og fortalte min familie og agent, at jeg gerne ville rive min kontrakt i stykker og skifte tilbage til Arsenal, fortalte Sánchez i 2020 i et interview. 

The Telegraph beskriver nu, hvordan Alexis Sánchez’ skifte gav udfordringer i Manchester-klubben. Med en tårnhøj løn var han nemlig kraftigt medvirkende til at ødelægge lønstrukturen i klubben. 

– Spillere, der tjente 100.000 pund om ugen, ville nu have 200.000 pund om ugen. Spillere, der tjente 200.000 pund om ugen, forventede nu at få 300.000 pund om ugen. 

Det fik også klubben til at give Marcus Rashford og David De Gea kolossale kontrakter inden for kort tid. Også svenske Victor Lindelöf fik en klækkelig lønforhøjelse. 

Siden dengang har den engelske storklub kæmpet med at skære ned for lønudgifterne og få styr på lønstrukturen igen. 

Til sammenligning har Arsenal kæmpet sig tilbage til toppen af engelsk fodbold. Det er blandt andet sket ved at skille sig af med dyre spillere som Sánchez, Mesut Özil og Pierre-Emerick Aubameyang. 

Løbende er de blevet erstattet af billigere og yngre spillere, som langsomt har gjort sig fortjent til bedre lønninger. 

Nu er Arsenal en af magtfaktorerne i engelsk fodbold, mens Manchester United halter langt efter. 

Søndag eftermiddag mødes de to klubber i FA Cuppens tredje runde, mens Sánchez er tilbage i italienske Udinese.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce