WOW: Storklubber fra Bundesligaen jagter City-spiller
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester City har travlt i dette transfervindue, hvor flere profiler er på vej ind, mens flere breddespillere er på vej ud.
Nu meddeler den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano, at endnu en spiller nærmer sig et farvel med klubben.
En af de spillere, som ikke ser ud til at have meget fremtid hos The Cityzens, er 22-årige James McAtee.
Midtbanemotoren skabte ellers positiv opmærksomhed, da han i weekendens FA Cup-kamp scorede et flot hattrick mod Salford City. Men hans fremtid er fortsat ikke i City, fastslår Fabrizio Romano.
McAtee har udløb med de forsvarende mestre i sommeren 2026, men det virker til, at Pep Guardiola ønsker at sælge spilleren i det aktive januar-transfervindue. Her er han tidligere blevet sendt til et hav af andre klubber fra Europa, men nu virker det til at destinationen efterhånden er på plads.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank med kæmpestor hyldest
Den Salford-fødte midtbanemand kan med stor sandsynlighed være på vej til Bundesligaen, hvor flere klubber følger James McAtee tæt. Her skulle Bayer Leverkusen, Mainz, RB Leipzig, Dortmund og Stuttgart have spurgt ind til englænderen.
Det er heller ikke blevet til mange Premier League-minutter for McAtee, der er et produkt fra Manchester Citys egen talentfabrik.
City jagter desuden Frankfurt-stjernen Omar Marmoush, de er meget tæt på at lande en kontrakt med. Ifølge Fabrizio Romano er klubberne enige om overgangssummen, mens de ligeledes er meget langt i forhandlingsprocessen. Omar Marmoush spiller også på de offensive positioner, hvor McAtee figurerer.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Efter dødstrusler – nu går Arsenal ind i sagen
James McAtee har spillet 18 førsteholdskampe for Manchester City med fire mål til følge. Derudover har englænderen mere end 100 kampe for ungdomsholdene.
Se alle højdepunkterne fra Manchester Citys afklapsning af naboklubben Salford City øverst i artiklen.