578 millioner: Manchester United forhandler om transfer
Manchester United ventes at være aktive i løbet af januars transfervindue.
Tidligere på dagen kom det frem, at De Røde Djævle havde afgivet et bud på en spiller.
LÆS OGSÅ: Officielt: Liverpool bekræfter transfer
Men det er ikke kun tilgange, der kan ske hos Manchester United i dette transfervindue. Der er også forlydender om et exit.
Napoli er på markedet efter en ny venstre kant som følge af, at Khvicha Kvaratskhelia ventes at skifte til Frankrig inden for den nærmeste fremtid. Den georgiske stjerne ønsker et skifte væk fra det sydlige Italien.
Kvaratskhelia har allerede indgået en aftale om de personlige vilkår i en aftale med Paris Saint-Germain, der har tilbudt den 23-årige spiller fire gange så meget i løn, som han i øjeblikket tjener hos Napoli.
Forhandlingerne om en overgangssum er nu i gang. Napoli håber at kunne få små 600 millioner kroner for georgieren, mens den franske hovedstadsklub håber på rabat.
20-årige Alejandro Garnacho fra Manchester United er udset som den foretrukne afløser af den italienske storklubs cheftræner, Antono Conte, lød det i en ny melding fra Sportitalia.
I samme ombæring lød det, at 373 millioner kroner kunne være nok til at sikre sig den 20-årige argentiner, men ifølge Il Corriere dello Sport skal Napoli af med en større sum.
Det forlyder, at Manchester Uniteds værdisætning er på over 522 millioner kroner, og at den endda kan nå op til 578 millioner kroner.
Om Napoli ønsker at byde så stort et beløb på Garnacho er endnu uvist, men der vil være penge at gøre godt med for Serie A’s aktuelle tophold, såfremt Kvaratskhelia skifter til PSG.
LÆS OGSÅ: – Mikel Arteta bliver fyret
Il Corriere dello Sport melder desuden, at forhandlingerne mellem Napoli og Manchester United er begyndt, så det må formodes, at Il Partenopei kan eller allerede er nået til enighed med Garnacho om de kontraktuelle vilkår.