Ny melding: Storklub i fremskredne forhandlinger med Rashford
Den italienske storklub AC Milan ventes inden længe at indgå i fremskredne forhandlinger med Manchester United angående en signing af Marcus Rashford.
Serie A-klubben prioriterer at hente den 27-årige offensivspiller i dette transfervindue.
LÆS OGSÅ: Lægetjek bestået: Første Amorim-signing på plads
Den italienske journalist Vito Angelè afslører, at AC Milan fokuserer på Rashford, der skal forstærke klubbens offensiv. Forhandlingerne med englænderens repræsentanter indledtes allerede i sidste uge.
Angelè hævder, at Il Rossoneri nu skal videre i forhandlingerne med den europæiske storklub, der ventes at gå ind i en mere udviklet fase, idet Serie A-klubben ønsker at lukke aftalen med Rashford, der også har en lang række andre bejlere.
United-ledelsen skulle efter sigende være åben over for, at Rashford forlader klubben i januar efter et interview i sidste måned, hvor offensivspilleren gjorde det klart, at han er frisk på en ny udfordring.
United ser dog gerne, at langt størstedelen af Rashfords løn på 2,6 millioner kroner dækkes af den aftagende part, og her kan det vise sig drilsk for den italienske storklub.
Der vil i første omgang være tale om en lejeaftale, hvorfor det også skal ligge helt klart, om der skal en købsoption eller -obligation til, når lejemålet slutter.
LÆS OGSÅ: Giver grønt lys: ‘Glemt’ United-spiller kan forlade klubben
Rashfords markedsværdi er ikke den største, efter at offensivspilleren ikke er blevet benyttet af Manchester Uniteds den seneste måneds tid og derfor er ude af kampform i øjeblikket.