Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uden tvivl: VAR er meget bedre i denne sæson

Af Morten Jørgensen
14.01.2025 Kl. 18:22
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Der er absolut ingen tvivl om, at VAR har lavet færre fejl indtil videre denne sæson end i de foregående sæsoner. 

ESPN har nemlig fået adgang til den officielle liste af VAR-fejl, som Premier Leagues uafhængige panel har udpeget i de første 19 runder af sæsonen. 

Panelet blev oprettet for tre år siden, og det har til formål at give en vurdering af alle vigtige episoder ud fra armslængdeprincippet.

TRANSFEROVERBLIK: PREMIER LEAGUE I JANUAR 2025

Panelet består af fem medlemmer i alt. Tre tidligere spillere og/eller trænere, en repræsentant fra Premier League og en fra dommerforbundet. 

Hvert medlem har én stemme ud fra to kategorier: Dommerens oprindelige beslutning, og hvorvidt VAR skal blande sig. Der kræves blot et simpelt flertal. 

I sæsonens første 19 runder har der været 57 gange, hvor VAR har blandet sig. Ifølge det uafhængige panel har det medført ti fejl. Tre gange har VAR blandet sig på forkert vis, mens VAR syv gange har misset at blande sig. 

Det er tal som er væsentligt bedre efter 19 runder i både 2022/23-sæsonen og 2023/24-sæsonen. Her havde VAR på samme tidspunkt lavet henholdsvis 23 og 20 fejl. 

Blandt de forkerte indblandinger er det straffespark, som West Ham fik mod Manchester United i slutningen af oktober. I det uafhængige panel mente alle fem medlemmer, at dommerens oprindelige kald om ikke at dømme straffespark var den rigtige beslutning.

Samtidig har dommerne i første omgang også lavet en tredjedel færre fejl på banen. Det kan de tal, som ESPN har fået fingrene i, også fortælle.

De tørre tal viser altså en klar fremgang for dommerstanden i Premier League, selvom kritikken altid vil være stor.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce