Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første bud på vej: United vil hente PSG-stjerne

Af Emil Plovgaard
14.01.2025 Kl. 13:31

Manchester United er på udkig efter forstærkninger til mandskabet i vinterens transfervindue, men for at gøre det, kræver det salg.

Efter et heftigt forbrug i sommerens transfervindue, har De Røde Djævle ikke vide rammer at arbejde inden for.

LÆS OGSÅ: Stort skifte kollapser: Rashford-handel i fare

Såfremt klubben ikke adresserer nogle af de udfordringer, der ellers har ramt holdet i løbet af sæsonen, kan det blive en katastrofal anden halvdel af denne kampagne.

Klubben arbejder i øjeblikket uden en sportsdirektør, og derfor er det ikke helt til at bestemme, hvilke spillere, den er ude efter.

Men ifølge Tutto Juve er Manchester United nu klar til at afgive det første formelle bud på Randal Kolo Muani fra Paris Saint-Germain.

Den franske angriber er faldet i unåde under Luis Enrique, og han kan derfor forhandle klubben. 

Foruden Manchester United, presser Juventus også på for at hente angriberen.

Kolo Muani er i stand til at dække samtlige tre øverste pladser helt fremme i offensiven, og han har både den fysisk og fart, der skal til i Premier League, hvis modstandernes forsvarere skal udkonkurreres.

Franskmanden har dog været hårdt prøvet i de seneste sæsoner. Efter at han brændte i VM-finalen mod Argentina, hvor Frankrig tabte, er hans karriere gået ned ad bakke.

LÆS OGSÅ: Aftale på plads: Rashford nærmer sig topklub

Set i det lys, kan det godt blive noget af et sats for Manchester United, der i første omgang vil forsøge sig frem med en lejeaftale.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce