Jonas Wind til Premier League?
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Det går godt for den danske landsholdsspiller Jonas Wind og hans tyske klub Wolfsburg.
Tirsdag aften blev det til en 5-1-sejr over Borussia Mönchengladbach, hvor danskeren bidrog med et mål og et oplæg.
LÆS OGSÅ: Vild melding: Manchester United tager kontakt til dansk stjerne
Efter kampen blev han af BILD spurgt, om han også er at finde i den tyske Bundesliga-klub, når denne sæson slutter.
Vil du fortælle, om du slutter anden halvsæson hos Wolfsburg?
– Jeg ved det ikke, lød svaret.
– Jeg er glad her i Wolfsburg. Og når jeg spiller fodbold som en del af de startende 11, så er jeg meget glad. Efter to sejre er alting godt, siger Wind videre til BILD.
Forinden 5-1-sejren over Borussia Mönchengladbach, havde Wolfsburg besejret Hoffenheim med 1-0. Kampens enlige scoring blev dog ikke sat ind af Jonas Wind, men i stedet holdkammeraten Mohamed Amoura.
Jonas Wind står i denne sæson noteret for 15 kampe, syv mål og to oplæg i Bundesligaen, hvor han har spillet 822 minutters fodbold.
I den tyske pokalturnering har han scoret to mål og leveret et oplæg i tre kampe.
Derudover er det blevet til 34 A-landskampe for Danmark med otte mål til følge siden landsholdsdebuten i 2020.
LÆS OGSÅ: Lejeaftale på plads: Manchester United får grønt lys til transfer
Forud for denne sæson blev han meldt på vej til Premier League, hvor Ipswich, Wolves, Fulham og Nottingham Forest skulle vise interesse.