Chokerer: Premier League-stjerne afviser Liverpool
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Liverpool kan tage et stort skridt tættere på Premier League-titlen med en sejr over Ipswich i lørdagens opgør på Anfield.
En sejr vil bringe klubben fra Merseyside op på 53 point efter 22 kampe i en sæson, hvor Arne Slots tropper indtil videre blot har tabt en enkelt kamp.
LÆS OGSÅ: Salah med klar melding før Liverpool-exit
Kampen mod The Tractor Boys er det modsatte opgør af det, som satte Arne Slots Liverpool-karriere i gang, da det var åbningskampen i denne Premier League-sæson. Dengang endte det med en 2-0-sejr.
Den flotte form er bemærkelsesværdig, taget i betragtning af, at Federico Chiesa endte med at blive sommerens eneste tilgang.
Men Liverpools ledelse har fortalt Slot og sportsdirektør Richard Hughes, at der er penge til rådighed, såfremt de rette transfermål bliver fundet frem.
Liverpool bliver meldt ude efter Milos Kerkez fra Bournemouth, eftersom klubben leder efter en afløser for Andy Robertson, hvis præstationer har dalet det seneste års tid.
Men ungareren vil ikke til Anfield, fortæller han nu selv i et opsigtsvækkende interview.
– Jeg skifter ikke til Liverpool. Til alle, der lytter med, jeg skifter ikke til Liverpool, siger Kerkez på YouTube ifølge Teamtalk.
Kerkez’ egne ord er noget af et slag for Arne Slot og kompagni, der ellers har udset den unge wingback som et af de primære transfermål.
I denne sæson har Kerkez bidraget med to mål og tre oplæg i 25 kampe, og The Reds skulle angiveligt have set den 21-årige ungarer i aktion flere gange undervejs i sæsonen.