Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Højlund er ikke god nok

Af Alexander Walther Petersen
27.01.2025 Kl. 12:44
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Manchester United fik en vigtig sejr på Craven Cottage søndag aften mod Fulham, men i forbindelse med kampen har danske Rasmus Højlund modtaget heftig kritik.

Den kritik af angriberen står den tidligere United-legende Rio Ferdinand blandt andet for ifølge Metro.

Rúben Amorims hårdtprøvede United-mandskab kunne søndag glæde sig over de tre point på en svær udebane i London, hvor Fulham tabte med 1-0 til De Røde Djævle.

Rasmus Højlund fik lov til at starte på toppen, selvom den 21-årige angriber var røget ude på bænken i de seneste kampe. Men danskeren faldt helt igennem, selvom United vandt opgøret. Han tabte mange af sine dueller og formåede slet ikke, at holde på bolden, når angrebene skulle sættes sammen.

LÆS OGSÅ: Spottet på Anfield: Er det afløseren til Virgil van Dijk?

Det fik Rio Ferdinand til at revse Højlund efter kampen:

– Jeg ville blive overrasket, hvis der ikke blevet peget et par fingre ad ham i omklædningsrummet i pausen.

– Hold bolden oppe på modstandernes banehalvdel, hold på bolden. Du er spilstationen der gør, at vi kan komme op på banen. Han var alt for ofte for dårlig til at holde på bolden.

– Han gør ikke tingene hurtigt nok, mængden af boldtab, han har haft i dag, har været for mange. Højlund bliver nødt til at bruge sin fart noget mere.

– United kan ikke etablere angreb og få nogen god boldbesiddelse i den sidste tredjedel, når deres 9’er ikke er i stand til at holde på bolden.

– Det meste af Uniteds besiddelse har været hos de tre midterforsvarere, når der ikke er noget pres på boldholderen. Når der har været et pres, har United spillet bolden tilbage, lyder den kontante dom fra United-legenden.

LÆS OGSÅ: Av, av, av: Her er bedømmelsen af Rasmus Højlund

Manchester United tørner sammen med rumænske FCSB i Europa League i midtugen, mens de i Premier League møder Crystal Palace på Old Trafford.

Øverst i artiklen kan du se interviewet med Rúben Amorim efter den smalle Fulham-sejr.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce