PSG vil hævne sig: Real Madrid kræver 7,5 milliarder
Paris Saint-Germain vil hævne sig på Real Madrid, der hentede Kylian Mbappé i den franske storklub i sommeren 2024.
Planen er ifølge det franske medie RMC Sport ganske klar. De vil hente én af Carlo Ancelottis nøglespillere, som de allerede udviste interesse for tilbage i 2023.
Det drejer sig om den 24-årige topspiller Rodrygo, der har været en absolut profil hos Los Blancos gennem flere sæsoner.
LÆS OGSÅ: Chokmelding: FC Barcelona vil hente City-stjerne
På grund af gedigen interesse fra flere storklubber er han dog stinkende dyr at få fat i. Real Madrid har nemlig forlænget brasilianerens kontrakt, så den løber frem til 2028. Her er en eksorbitant høj frikøbsklausul endvidere inkluderet.
Den lyder på svimlende 7,5 milliarder, så hvis nogen klubber skulle være det mindste i tvivl, ønsker den spanske storklub ikke at sælge Rodrygo.
PSG’s angivelige interesse er dog ikke kun af sportslige årsager. Hvis de lander en aftale med Rodrygo og får ham til den franske hovedstad, ses det også som en form for ‘hævn’ for Kylian Mbappe-handlen.
LÆS OGSÅ: Ingen mirakelkur: Amorim sender kontant besked til Højlund
Franskmanden besluttede sig for at forlade Parc des Princes seneste sommer, hvor den franske stjerne skrev under med Los Blancos på en fri transfer. Mbappé danner nu en farlig offensiv cocktail sammen med netop Rodrygo og Vinicius Junior i Madrid-angrebet.