Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To spillere forlader Liverpool i denne uge

Af Emil Plovgaard
28.01.2025 Kl. 15:05

Liverpool har allerede bekræftet en afgange fra Anfield i denne måned, og den sidste uge af vinterens transfervindue kan være lig med flere af slagsen.

Marcelo Pitaluga og Tom Hill har forladt The Reds på en permanent basis til henholdsvis Fluminense og Harrogate Town.

Calvin Ramsay er røget på en lejeaftale til Kilmarnock, mens Calum Scanlon har fået ny, midlertidig arbejdsgiver i form af Millwall.

Derudover forlyder det, at klubben har tænkt sig at handle i Ajax, men nu bliver der kastet lys over to mulige afgange.

Ifølge det meget troværdige medie The Athletic er to Liverpool-spillere nemlig på vej væk fra klubben i transfervinduets sidste dage.

– Kaide Gordon, der blev tilbagekaldt fra Norwich City tidligere på måneden, ventes at blive udlejet igen. Den unge kantspiller har trænet med Barrys Lewtas’ U21-trup i de seneste uger.

– Backen Luke Chambers, hvis lejeaftale hos Wigan Athletic blev forhalet af en rygskade i oktober, ventes også at forlade Kirkby til fordel for mere seniorerfaring, skriver The Athletic.

Liverpool-duoen har oplevet frustrerende lejeophold i denne sæson på henholdsvis Carrow Road og DW Stadium.

For Gordon blev det blot til én kamp fra start og i alt 177 minutters fodbold hos Johannes Hoff Thorups mandskab, og derfor var et tilbagekald fra Kanariefuglene mere eller mindre uundgåeligt.

Verden lå ellers foran den unge Gordons fødder, da han for tre år siden – som 17-årig – scorede på Anfield i FA Cuppen og debuterede i Premier League. Siden har skader dog forsinket hans udvikling.

Hvad angår Chambers fik han regelmæssig førsteholdsfodbold hos Wigan inden skaden i oktober, og begge spillere kan få meget ud af at blive udlejet igen. De har brug for fast spilletid som 20-årige.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce