Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham pønser på vild transfer

Af Mikkel Wittorff Hollmann
29.01.2025 Kl. 09:02
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Det har været en tumultarisk sæson for West Ham.

Holdet har langt fra fået de resultater, de havde håbet på, og det har undervejs ført til en fyring af Julen Lopetegui, holdets nu tidligere manager.

Ind er i stedet kommet Graham Potter, den tidligere Chelsea-manager, men han har heller ikke fået den resultatmæssige bedste start på tiden i London.

Derfor kan det jo virke ret så oplagt for West Ham at forstærke truppen i det transfervindue, der er åbent netop nu.

Det er der da også noget, der tyder på, at man har ønsket hos The Hammers. For angiveligt overvejer man en ret vild transfer.

For West Ham har fået afvist et bud af Atlético Madrid. Et bud på verdensmesteren Rodrigo de Paul.

Det skriver Marca ifølge SportWitness.

Mediet mener således at vide, at The Hammers har forsøgt sig med et bud i omegnen af 222 millioner kroner for den 30-årige midtbanespiller. Det er dog blevet afvist, og Atlético Madrid har ingen planer om at sælge argentineren, lyder det.

Læs også: Manchester United overvejer Bayern-komet

Rodrigo de Paul kom til Atlético Madrid fra Udinese i 2021. Han har kontrakt med hovedstadsklubben frem til sommeren 2026.

Den næste kamp, der venter for Graham Potters West Ham, er et Premier League-møde med Chelsea. Den kamp spilles mandag på Stamford Bridge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce