Aftale på plads: Har Liverpool fundet erstatningen for Alexander-Arnold?
Efter næsten et årti med Trent Alexander-Arnold på højre back, er det muligvis en anden spiller, der skal tørne ud på positionen for Liverpool i næste sæson.
Alexander-Arnold har været en regelmæssig figur på Liverpool-mandskabet siden 2017, og han er blevet en af de bedste forsvarsspillere i højre side siden da.
LÆS OGSÅ: Steven Gerrard risikerer fyring
Real Madrid kredser dog om den unge Scouser, der endnu ikke har skrevet under på en forlængelse med Liverpool, og derfor har klubben sat gang i en nødplan med mulige erstatninger.
Liverpool håber fortsat, at Trent Alexander-Arnold bliver i klubben, men det tyder mere og mere på, at det ikke kommer til at ske.
Det bliver noget af en opgave for The Reds at skulle erstatte ham, for kun få kan levere, hvad Alexander-Arnold er i stand til.
Der findes dog stadig spillere ude, der kunne være spændende bekendtskaber på Anfield. En af dem er Bayer Leverkusens Jeremie Frimpong, der betragtes som en af de bedste spillere på højre back-positionen.
Frimpong har været kædet sammen med et skifte til Liverpool, eftersom den 24-årige hollænder har været helt eminemt for Xabi Alonsos mandskab siden sin ankomst i 2022, og han var en stor del af det mandskab, som i den forgangne sæson vandt en historisk double.
Ifølge Daily Mail er det dog forventningen, at Frimpong lander et skifte til en topklub i sommeren 2025. Liverpool nævnes som en potentiel destination.
Manchester United nævnes også som en af de klubber, der skulle være ude efter den hollandske landsholdsspiller.
Daily Mail beretter desuden, at Frimpong har en ny aftale på plads, da han har skrevet under på et nyt sponsorat med New Balance til en værdi af 180 millioner kroner.