Liverpool ophæver aftale
Liverpool ophæver Stefan Bajcetic’ lejeaftale med Red Bull Salzburg fra Østrig.
Sådan lyder meldingen fra det spanske medie Relevo onsdag eftermiddag.
LÆS OGSÅ: Alvorlig skade til Liverpool-spiller: Sæsonen kan være forbi
I stedet udlejes den spanske ungdomslandsholdsspiller til La Liga-klubben Las Palmas for den resterende del af sæsonen.
Adskillige klubber skulle have vist interesse for den unge knøs, der fortsat mangler et stabilt sted til at udvikle sig, efter at han lykkedes med at overvinde store skadesproblemer i den forgangne sæson.
Bajcetic har prioriteret tilbuddet fra Gran Canaria, hvor han er sikker på at kunne få minutter i benene under en træner, der ventes at give ham en ledende rolle på mandskabet.
Blandt de mange aspekter, som Bajcetic også har kalkuleret med, er en mulig tilbagevenden til La Liga, selvom mange udenlandske klubber har været ude efter ham.
Blandt andet har den portugisiske storklub FC Porto været ude efter Bajcetic, skriver Relevo, men det meste tyder på, at den unge spanier snart er at finde hos Las Palmas.
Andre La Liga-klubber, såsom Getafe og Real Valladolid, har også været ude efter Bajcetic, der dog synes fast indstillet på et skifte til Las Palmas.
Las Palmas håber, at aftalen kan færdiggøres så hurtigt som muligt. Transfervinduet lukker på mandag.