Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pludselig drejning: Nu er Arsenal favorit til Bayern-stjerne

Af Emil Plovgaard
30.01.2025 Kl. 15:59

Arsenal kan langt om længe være på vej til at sikre sig en ny offensivspiller efter ny melding fra den tyske sportspresse.

Som følge af skaden til Bukayo Saka har Arsenals muligheder i offensiven været særdeles begrænsede i 2025, og både eksperter og tilhængere har råbt og skreget på en ny angriber.

LÆS OGSÅ: Dorgu-skifte i fare? Nye forhandlinger i kulissen

Kai Havertz og Gabriel Jesus anses ikke for at være gode nok, og holdet har soleklart brug for en erfaren herre til at plaffe mål ind.

Noget tyder på, at klubben fra det nordlige London kan være på vej til at få sit ønske opfyldt.

Tirsdag lød det fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, at Mathys Tel havde informeret Bayern München om sit ønske om at forlade klubben i dette transfervindue.

Ifølge tyske Tageszeitung er Arsenal også klar til at sætte jagten ind på den unge franskmand, som man har været meldt interesseret i over en række måneder nu. Avisen skriver tilmed, at Mikel Artetas mandskab er favorit til en signing.

Tel ses som den perfekte til signing, da han kan spille på begge kantpositioner og sågar også som frontangriber, og han kan således blive en tiltrængt hjælp for The Gunners i anden halvdel af sæsonen.

Til trods for, at han forlængede sin kontrakt med Bayern München i marts 2024, og han således er bundet til klubben frem til sommeren 2029, har den 19-årige franskmand ikke formået at gøre sin indflydelse under klubbens nye cheftræner Vincent Kompany.

Det er blot blevet til tre kampe fra start og 10 kampe som indskifter på tværs af samtlige turneringer i indeværende sæson.

Tel har haft besvær med at bringe sig selv i spil som en mulig løsning til klubbens offensiv, som i forvejen består af Harry Kane, Serge Gnabry, Kingsley Coman og Thomas Müller.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce