Thomas Frank i svime: Jeg har aldrig set noget lignende
Thomas Frank og Brentford stødte ind i Arne Slots Liverpool i Premier League for to uger siden.
Her sikrede Liverpool sig en 2-0-sejr takket være to mål fra Darwin Núñez sent i kampen.
LÆS OGSÅ: 485 millioner: Nu har de budt på Victor Osimhen
Liverpool skrev historie i kampen, hvor The Reds satte rekord for antal skud af et udehold i Premier League.
Det blev til hele 37 skud mod Brentford, og det er det højeste antal, der er målt, siden man begyndte at måle den slags i 2003/04-sæsonen.
Efter kampen fortalte Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank, at han mente, at Liverpool var verdens bedste hold i øjeblikket.
– Ja (det mener jeg, red.). Vi har lige mødt City, Arsenal og nu Liverpool inden for ganske kort tid. For mig er de (Liverpool, red.) et niveau over de to hold.
– De er det bedste hold i Premier League og i verden, lød det dengang fra Thomas Frank.
Nu har danskeren så endnu engang rost Liverpool til skyerne.
I analysen af kampen stod det klart for Thomas Frank og analysestaben, at Brentford faktisk spillede godt, og at klubben havde flere chancer. Men på grund af Virgil van Dijk og Ibrahima Konaté fra Liverpool ville bolden ikke ind for The Bees.
– Min fornemmelse efter (kampen, red.) og efter vi har set den igen, er, at vi forsvarede os så godt.
– Altså virkelig godt. Og jeg mener, at det er en rimelig udtalelse. Naturligvis kan man altid sige, at hvis der skulle have været en vinder, så skulle det være Liverpool på grund af antal skud og så videre.
– Men jeg mener også … og jeg tror endda, at Arne Slot anerkendte det efter kampen, at (Brentford havde adskillige muligheder, red.).
LÆS OGSÅ: Thomas Frank jubler: Aftale på plads
Ifølge Brentfords analytiker havde The Bees 14 farlige angreb, men mindre end seks skud mod Liverpools mål.
Thomas Frank anerkender i den forbindelse niveauet fra Van Dijk og Konaté.
– Så vi havde 13-14 farlige angriber, men der var muligvis ikke noget udbytte på grund af deres midtstoppere på dagen. Sikke et niveau.
– De er gode. Jeg har aldrig set noget lignende, lyder det fra Thomas Frank i et længere interview med Sky Sports.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank bringes i spil til topjob
Samme niveau kommer Thomas Frank nok ikke at se på søndag, hvor Brentford er værter for en – hvad der i denne sæson vil være – overkommelig opgave mod Tottenham, der har store læk i klubbens defensiv.