Spillede mod PSV: Nu kan han forlade Liverpool
Han var involveret i Champions League-kampen mod PSV Eindhoven for Liverpool onsdag aften.
Alligevel kan han være på vej væk.
LÆS OGSÅ: Eriksen tjener næsten det dobbelte af Højlund: Her er United-spillernes løn
Til trods for, at Liverpool for første gang i denne Champions League-sæson ikke vandt deres kamp, så sluttede The Reds som nummer et i ligafasen efter imponerende 21 point efter otte kampe.
Arne Slots mandskab er nu videre til ottendedelsfinale, og klubben står godt stillet til at vinde turneringen for syvende gang i klubbens historie.
Da der allerede var opnået avancement til ottendedelsfinalen forud for onsdagens kamp i Eindhoven, besluttede Arne Slot sig for at gøre brug af nogle af reservespillerne, herunder Tyler Morton.
Morton kom ind i anden halvleg, og det var hans første optræden for Liverpool siden FA Cup-kampen mod Accrington Stanley.
Morton har haft problemer med at komme på holdet i indeværende sæson, og nu skriver The Mirror, at den 22-årige stadig kan forlade klubben fra Anfield, inden transfervinduet smækker i den 3. februar.
Slot ventes at træffe en beslutning angående midtbanespillerens fremtid.
Morton har tidligere været udlejet til blandt andre Blackburn og Hull, hvor han gjorde sig til en vigtig brik på de to mandskaber.
Det bliver dog svært for Morton at klemme sig ind på Liverpools centrale midtbane, og derfor får han nok ikke meget mere spilletid i løbet af sæsonen.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank i svime: Jeg har aldrig set noget lignende
Endnu en lejeaftale kan komme på tale for Morton, der har kontraktudløb med klubben efter sæsonen. Her kan der blive evalueret på, hvad der så skal ske.