Ikke i tvivl: Amorim melder ud om vedvarende transferspekulationer
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Rúben Amorim var godt tilfreds med både Kobbie Mainoo og Alejandro Garnacho, som begge spillede en rolle i Manchester Uniteds Europa League-sejr i Bukarest mod FCSB torsdag aften. Her vandt de med 2-0 på udebane, hvor også Christian Eriksen modtog ros efter kampen.
Begge spillere er dog blevet sat i forbindelse med et skifte væk i det igangværende transfervindue, hvilket Rúben Amorim nu forholder sig til ifølge Manchester Evening News.
Den 19-årige midtbanespiller Kobbie Mainoo har gjort det helt klart, at han fortsat vil blive i Manchester United, selvom en konkret interesse fra Chelsea har fundet sted. Derudover er Napoli favorit til at lande en aftale med 20-årige Alejandro Garnacho, der ligeledes har været rygtet samme vej som Mainoo – nemlig til Stamford Bridge.
LÆS OGSÅ: 448 millioner: Manchester United henter stortalent
Både Mainoo og Garnacho har været vigtige figurer for Rúben Amorim i indeværende sæson, men det er ikke sikkert, at den engelske traditionsklub formår at holde på dem begge. The Red Devils kan dog blive nødsaget til at sælge ud. Det handler i høj grad, om at overholde reglerne om Financial Fair Play.
Her er begge landsholdsspillere, fra henholdsvis England og Argentina, ret værdifulde. I den forstand, at klubben selv har udviklet dem på akademiet – og det er derfor sund forretning for United, hvis de kan sælge dem videre med god fortjeneste.
Rúben Amorim er ikke i tvivl
Nu forholder den portugisiske cheftræner sig til transferspekulationerne vedrørende Garnacho og Mainoo:
– Jeg vil have spillere som Kobbie og Garnacho. Fokus er, at vi skal forbedre vores akademi. Og det er vigtigt, at vi får sådanne spillere igennem systemet (til førsteholdet, red.).
– Det er noget, som alle klubber i England bør udnytte. At akademispillerne kommer i aktion og repræsenterer klubben, men det er også en del af det, at sælge dem. Så vores fokus er at endnu flere eksempler som disse (Garnacho og Mainoo, red.) skal komme igennem systemet.
Amorim er da også positiv over særligt den argentinske offensivspiller, der øjensynligt er tættest på at forlade klubben. Garnacho har nemlig taget skeen i den anden hånd.
– Han forstår, at jeg bare vil hjælpe ham og vinde kampe. Han ændrede sig i alt: tilgangen, når du taler med ham, måden han restituerer på.
– Jeg mener, at al fortjeneste skal gå til Garnacho. Han præsterer bedre og bedre, og vi vil fortsætte med at forbedre os med Garnacho (på holdet, red.), lyder det blandt andet fra Rúben Amorim.
LÆS OGSÅ: Her er Champions League-lodtrækningen
Manchester United er videre blandt de bedste otte hold i Europa League. Det betyder, at De Røde Djævle sidder over, mens playoff-kampene finder sted i midten af februar.
I Europa League-kampagnen er danske FC Midtjylland fortsat med. Klubben fra Herning og Ikast skal op imod spanske Real Sociedad, og hvis de formår at gå videre efter to kampe, venter der spændende modstand fra en engelsk storklub.