Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok i Liverpool: Bayern-stjerne afviser!

Af Emil Plovgaard
31.01.2025 Kl. 19:01

Liverpool er blevet afvist af Bayern München-stjernen Jamal Musiala.

I stedet ønsker den tyske offensivstjerne at tilslutte sig FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: WOW: Tyrell Malacia i forhandlinger med storklub

Sådan skriver FC Barcelona Noticias.

The Reds har gang i en forrygende sæson, hvor Arne Slots mandskab er placeret på en førsteplads i Premier League efter 22 kampe, mens man også sluttede som nummer et i ligafasen i Champions League.

Liverpool er i øjeblikket seks point foran Arsenal på andenpladsen i Premier League, og Slots mandskab råder desuden over en ekstra kamp i ærmet.

Til trods for den fornemme start i Liverpool, står Slot over for en række store problemer hos klubben fra Anfield. Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold har alle kontraktudløb til juni.

The Reds har indtil videre ikke formået at overbevise Salah om at skrive under på en ny kontrakt, som udløber efter sæsonen.

Der har været forlydender om, at Paris Saint-Germain har fremsendt et ganske lukrativt tilbud til Liverpool-stjernen, mens der efter sigende også er et rekordtilbud på bordet fra klubber i Saudi-Arabien.

Liverpool forbereder sig på, at Salah inden længe forlader klubben, og i den henseende er der skidt nyt til klubben fra den røde del af Beatlesbyen.

Det forlyder nemlig, at tyske Musiala har afvist et skifte til klubben, da han kun er interesseret i et skifte til FC Barcelona.

Artiklen fortsætter under billedet …

Jamal Musiala har angiveligt afvist Liverpool.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Kantspillerens kontrakt udløber i sommeren 2026, og han kan være tilgængelig til en ganske favorabel sum i det næstkommende transfervindue, mens FC Bayern München gør alt, hvad klubben kan for at holde på den unge profil.

Indtil videre har Musiala dog afvist alle tilnærmelser fra den tyske storklub, så det er spændende at se, hvad der sker i fremtiden.

Ifølge Transfermarkt har Musiala en markedsværdi på godt en milliard kroner, så der venter muligvis noget af et røverkøb for en klub, der til sommer kan gafle spilleren med blot et år tilbage af kontrakten.

I denne sæson har Musiala spillet 27 kampe for Bayern München med 14 mål og syv oplæg til følge på tværs af samtlige turneringer.

Han skiftede til Bayern Münchens U17-hold fra Chelsea i sommeren 2019 for bare 1,5 million kroner, så der venter den tyske storklub en ganske pæn fortjeneste, skulle den finde på at sælge den 21-årige offensivspiller.

Musiala er alsidig i den forstand, at han kan spille på den centrale og offensive midtbane, men også dække positionen som venstre kant.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce