Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Matheus Cunha har fremtiden på plads

Af Alexander Walther Petersen
02.02.2025 Kl. 09:32
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Der har længe været spekuleret i fremtidsudsigterne for 25-årige Matheus Cunha, der har været en absolut profil for nedrykningstruede Wolverhampton i Premier League.

I går kom den målfarlige brasilianer på tavlen, da de slog Aston Villa med 2-0 på Molineux. Efter kampen fandt Wolves papir og kuglepen frem og forlængende kontrakten med offensivspilleren. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Matheus Cunha bliver nemlig i Wolverhampton, hvor han har fået forlænget sin kontrakt frem til 2029.

LÆS OGSÅ: Marcus Rashford skifter klub

I den nye kontrakt er der desuden en frikøbsklausul indlejret, der kan gøre det mere overkommeligt for interesserede klubber i fremtiden, såfremt de vil hente Cunha til klubben. Det kommer naturligvis an på, hvor højt klubben har sat beløbet.

Den 25-årige Cunha har været en sand stjerne for Wolverhampton, hvor han kun har spillet endnu bedre under den nye cheftræner Vitor Pereira.

Derfor har han nu fået en ny kontrakt, og det glæder sportsdirektøren Matt Hobbs.

– Den nye kontrakt er en belønning for det, Matheus har gjort. Det symboliserer hans betydning for os på banen. Det er noget, han har fortjent på grund af alt, hvad han har givet os og vil fortsætte med at give os.

– Matheus elsker klubben, elsker fansene og værdsætter virkelig den mulighed, klubben har givet ham. Fansene har taget ham under deres vinger. Han har elsket at være her, så det har været en rigtig positiv oplevelse fra begge sider.

LÆS OGSÅ: Arne Slot har forsøgt at hente stjerne to gange: Liverpool er min skæbne

– Hans talent er kæmpe stort, og han er en rigtig vinder. Han er afgørende for at vi kan nå vores målsætninger. Når en spiller af hans kvalitet viser, at er klar til at kæmpe for klubben, er det et stort løft for alle. Nu skal han fortsætte med at gøre, hvad han har gjort hidtil. Jeg forventer, at han knokler igennem anden halvdel af sæsonen. Det får vi brug for, lyder det fra Matt Hobbs.

Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra Wolverhamptons kamp mod Aston Villa på Molineux Stadium i går. Premier League-dysten fik en overraskende vinder i form af Wolves, hvor Matheus Cunha lukkede ballet med sin flotte og tekniskudførte 2-0 scoring til sidst i kampen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce