VILDT: Manchester United og Arsenal i intens duel om profil
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Manchester United og Arsenal jagter den samme profil fra Bundesligaen, der har været på blokken hos flere Premier League-storklubber.
Nu meddeler den normalt pålidelige transferjournalist Fabrizio Romano, at både The Gunners og The Red Devils er i kontakt med spillerens lejr.
19-årige Mathys Tel kan fortsat nå at forlade de tyske giganter fra Bayern München i 11. time.
Den offensive profil har tidligere været i tæt dialog med Tottenham, mens Chelsea også har Mathys Tel på blokken. Nu tyder det dog på, at United og Arsenal er favoritter til at hente U21-landsholdsspilleren fra Frankrig.
Begge storklubber er i tæt dialog med spillerens bagland, hvor de forsøger at lande en aftale. Men de skal have fart på, da transfervinduet smækker i den 3. februar.
19-årige Mathys Tel ligner en færdig mand på Allianz Arena. Stortalentet har allerede sagt farvel til fansene og nu er det blot et spørgsmål om tid, før det offensive stortalent får ny arbejdsgiver.
Derudover har Florian Plettenberg, fra troværdige Sky Sports Tyskland, berettet om, at saudiarabiske Al-Ahli ligeledes er interesserede i angriberen. Men Mathys Tel er fast besluttet på at fortsætte sin spirende karriere i en europæisk fodboldliga, hvorfor han har afvist alle tilnærmelser.
LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne bliver i klubben
Det samme gælder i forhold til Spurs, der ellers har været meget varme på at hente Bayern München-spilleren til London. Men den potentielle handel er kollapset, hvilket har fået The Lilywhites til at sende en forespørgsel afsted til Manchester United med henblik på at hente Alejandro Garnacho.
Tidligere i dag præsenterede Tottenham desuden en ny forsvarsspiller.