Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Patrick Dorgu sætter ord på skiftet til Manchester United

Af Alexander Walther Petersen
02.02.2025 Kl. 12:52
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Patrick Dorgu er ny mand i Manchester United, hvor han bliver den fjerde dansker på kontrakt med den engelske traditionsklub.

Nu sætter danskeren ord på, hvorfor den nu tidligere Lecce-spiller har valgt at skifte til Old Trafford. Det gør han til klubbens hjemmeside.

Christian Eriksen, Rasmus Højlund og Chido Obi-Martin tørner allerede ud for Manchester United, som nu får selskab af den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu.

LÆS OGSÅ: VILDT: Manchester United og Arsenal i intens duel om profil

Den 20-årige wingback ser frem til at repræsentere klubben, som ifølge ham var det oplagte sted at skifte hen.

– Jeg er utrolig stolt over at kunne kalde mig Manchester United-spiller. Det er en meget speciel dag for hele min familie.

– Jeg kan slet ikke vente med at arbejde med Rúben Amorim. Hans visioner for dette hold og klubbens fremtid er utrolig spændende. Der er allerede lagt en klar plan for min udvikling, og jeg føler, at Manchester United er det perfekte sted at opfylde mit potentiale og nå mine store ambitioner, siger Patrick Dorgu til Uniteds hjemmeside.

Manchester Uniteds tekniske direktør Jason Wilcox sætter ligeledes ord på handlen:

– Patrick (Dorgu, red.) er et virkelig spændende talent. Han har stærke defensive og offensive egenskaber, mens han bestrider en tilpasningsevne og arbejdshastighed, der vil gøre ham til en vigtig del af Rúben Amorims trup.

– Patrick har haft en fantastisk start på sin karriere, og i en alder af blot 20 år ved vi, at han vil fortsætte med at udvikle sig. Særligt under vejledning af vores trænerteam.

– Patrick er den nyeste unge spiller, som vi har hentet ind i klubben. Vi tror på, at hvert af disse talenter har potentiale til at blive verdensklassespillere i fremtiden. Derudover har han evnen til at spille en nøglerolle på holdet, som alle i Manchester United stræber efter, lyder det således.

Manchester United spiller senere i dag hjemme mod Crystal Palace.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce