Kieran Trippier på vej til chokskifte
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Newcastle-spilleren Kieran Trippier kan snart være fortid på St. James’ Park.
Sådan lyder beskeden fra transferguruen Fabrizio Romano, der meddeler, at englænderen er på vippen til et overraskende skifte.
34-årige Kieran Trippier er ikke længere den Premier League-profil, han tidligere har været. Spilletiden er da også begrænset for højrebacken, der kun har fået sporadiske indhop på det seneste for Eddie Howes mandskab.
Derfor kan englænderen meget vel være på vej til at skifte væk fra Newcastle, hvor han har været siden starten af 2022. Her skiftede Kieran Trippier fra spanske Atletico Madrid.
Fabrizio Romano beretter således, at den tyrkiske storklub Galatasaray vil hente englænderen. Nu er det blot op til Newcastle at vurdere, hvor vidt englænderens fremtid fortsat er hos The Magpies.
Kieran Trippier har kontraktudløb med Newcastle i sommeren 2026.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Amorims vilde besked til Rashford inden klubskifte
Igennem den efterhånden lange karriere har forsvarsspilleren 193 Premier League-kampe for henholdsvis Newcastle, Burnley og Tottenham. I den bedste engelske fodboldrække har Trippier noteret sig for seks scoringer, mens han har leveret 35 målgivende afleveringer.
Nu må tiden vise, hvor pilen peger hen for den rutinerede højre dør.
Tottenham henter defensiv forstærkning
Spurs præsenterede tidligere i dag den 26-årige østrigske forsvarsspiller Kevin Danso, der skifter til London-klubben på en lejeaftale sæsonen ud. Der er desuden mulighed for at handlen kan gøres permanent, da en købsoption er indlejret i aftalen.
Dermed har Tottenham kapret forsvarsspilleren for næsen af Wolverhampton, der længe har udset sig Danso til bagkæden. Læs hele historien her.