Manchester United på vej mod overraskende signing på Deadline Day?
Til trods for den nylige tilgang af Ayden Heaven fra Arsenal og Matthijs de Ligt og Leny Yoro, der blev hentet til klubben i sommeren 2024, kan Manchester United alligevel være på markedet efter en ny midtstopper på transfervinduets sidste åbningsdag, også kendt som Deadline Day.
Det rapporterer lokalavisen Manchester Evening News.
LÆS OGSÅ: Kæmpe byttehandel under opsejling
Det skyldes en alvorlig skade til argentinske Lisandro Martinez, der risikerer at være ude resten af sæsonen.
Det er endnu uvist, om De Røde Djævle vil presse på for at hente en ny forsvarsspiller inden transfervinduet lukker, men angiveligt overvejer klubben nu sine muligheder.
Marc Guehi og Jarrad Branthwaite er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford. Tottenham har fået afvist et bud på førstnævnte her sent i transfervinduet, mens Everton sandsynligvis ikke vil lade Branthwaite gå midtvejs i sæsonen og midt i en nedrykningsstrid.
Manchester United har i øjeblikket syv midtstoppere til rådighed i førsteholdstruppen, heriblandt den nu skadede Martinez.
Derudover har Noussair Mazraoui og Luke Shaw erfaring med at spille midtstopper som en del af en tremandskæde.
Manchester United har indtil videre hentet danske Patrick Dorgu til klubben som den eneste tilgang til førsteholdet i dette transfervindue.