Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Steven Gerrard i sensationelt comeback til England?

Af Emil Plovgaard
03.02.2025 Kl. 16:07
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Carlisle vil ansætte Steven Gerrard som klubbens nye cheftræner.

Sådan skriver Daily Mail mandag.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund i vildt skifte på Deadline Day?

Carlisle, der ligger placeret som nummer sjok i League Two, fyrede mandag Mike Williamson efter en række sløje resultater.

Klubbens amerikanske ejere går nu med ambitiøse planer om at ansætte Liverpool-legenden i et desperat forsøg på at undgå nedrykning fra det engelske ligasystem.

Steven Gerrard, der tidligere har stået i spidsen for Aston Villa og Rangers, forlod en lukrativ stilling hos Al-Ettifaq i sidste uge. Det blev til halvandet år i Saudi-Arabien.

Det er noget af et langskud, som Carlisle har begivet sig ud i, medgiver avisen, men ikke desto mindre vil klubbens amerikanske ejere, der overtog ansvaret for klubben i november 2023, forsøge at lande en aftale.

Carlisle har hentet 12 nye spillere til klubben i dette transfervindue i et forsøg på at lukke de mange læk.

I august besluttede klubben sig for at fyre Paul Simpson en dag efter transfervinduet lukkede, og fyringen af Williamson skete altså på selve transfervinduets sidste åbningsdag.

Ligesom sin efterfølger, hentede Simpson også 12 spillere til Carlisle i løbet af ét transfervindue.

Carlisle har hele fem point op til redning, og det er derfor noget af en udfordring, som klubbens kommende manager kommer ud på.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: REUTERS/Hamad I Mohammed/File Photo

I sin første trænerrolle førte Steven Gerrard Rangers frem til klubbens første mesterskab for første gang i 10 år.

Den 44-årige englænder fulgte efter Dean Smith på Villa Park i november 2021, men forlod stillingen 11 måneder senere efter 13 sejre i 40 kampe.

I sin første sæson hos Al-Ettifaq, der i modsætning til en kvartet af klubberne i Saudi-Arabiens bedste række ikke har støtte fra regeringen, blev det til en sjetteplads.

Selvom han skrev under på en ny kontrakt sidste år forlod han klubben efter gensidig forståelse. Al-Ettifaq blev efterladt på en 12.-plads ud af 16 hold i Saudi-Arabiens bedste række. I alt vandt Steven Gerrard 23 ud af 59 kampe i sin tid i oliestaten.

De noget ydmyge rammer på Brunton Park danne ramme om de næste skridt i trænerkarrieren for Steven Gerrard.
De noget ydmyge rammer på Brunton Park kan fremover danne ramme om de næste skridt i trænerkarrieren for Steven Gerrard. Foto: Søren Plovgaard
Brunton Park har en kapacitet på 17.949. Steven Gerrard er vant til at komme på mere velbesøgte arenaer. Foto: Søren Plovgaard
Brunton Park har en kapacitet på 17.949. Steven Gerrard er vant til at komme på mere velbesøgte arenaer. Foto: Søren Plovgaard

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce